På en cykeltur søndag begyndte hollandske Ronald Koeman at få smerter i brystet, og han blev derfor hastet til et hospital. Det har vist sig, at han er hjertesyg, og han gennemgik søndag en hjertekateterisering.
Hollands landstræner har det efter omstændighederne godt, og han ventes snart at vende tilbage til sit eget hjem, men i det hollandske fodboldforbund regner man ikke med Koeman lige foreløbig.
Læs også:Dansk scout i Indien: Klubbens chauffører forsøger at undgå mig
Her håber man, at han ikke skynder sig tilbage på job.
- Jeg er glad for, at situationen er stabil, og jeg håber, at Ronald igen bliver den samme mand. Han er nødt til at tage al den tid, han har brug for. Vi siger altid her i KNVB (Hollands fodboldforbund, red.), at sundhed er det vigtigste, og det hører man også specielt i denne periode. Nu med Ronald bliver det konkret på en helt anden måde. Det handler om vores landstræners helbred. Så kan vi tale om hans arbejde på et senere tidspunkt, siger Eric Gudde, der er direktør for den professionelle fodbold i det hollandske fodboldforbund, til De Telegraaf.
Læs også:Belgien udsætter beslutning for fjerde gang: Er ligaen afblæst eller ej?
Holland skal ikke spille landskampe lige foreløbig, og sommerens EM-slutrunde er blevet rykket til sommeren 2021, så Koeman kan med god ro i sindet tage masser af tid hjemme, så han kommer sig 100 procent.
Ronald Koeman har stået i spidsen for Hollands landshold siden 2018.
Læs også:Tidligere Superliga-spiller uden løn siden oktober: Hvad skal man gøre?
Læs også:Dansk træner skal spille igen i denne uge: En masse agenter ringer til mig
Læs også:Thorup kan miste profil: Det er ikke tilfældigt