Han blev fyret i Gent i august, men Jess Thorup er tilbage på trænerbænken i Belgien. Danskeren har fået jobbet som cheftræner for Genk, og mandag aften spiller Genk første kamp, når Oostende kommer på besøg i Jupiler League.
Forventningerne er store til danskeren, der har vist, at han både kan skabe resultater og udvikle spillere, og det er også det, de forventer at få med Jess Thorup i spidsen i Genk.
Læs også:Thorup genforenes med Paul Onuachu: Jeg kan gøre ham bedre
Klubben har et ønske om at udvikle flere egne talenter.
- I de sidste fem år er vi blevet konfronteret med et generationskløft.
Læs også:Belgisk U21-landstræner om Thorup i Genk: Bestemt ikke det forkerte valg
- For lidt af vores egenudviklede talent er slået igennem. I øjeblikket er der gode spillere mellem 16 og 18 år, og opgaven er at tage de talenter og udvikle dem yderligere, siger Genks tekniske direktør Dimitri De Condé til Het Belang van Limburg og forklarer:
- Med tanke på hans fortid er Jess den rigtige person til det. Med Midtjylland blev han mester i en sæson, hvor 39 procent af spilletiden var til de unge spillere fra klubbens eget akademi.
Genk ligger før kampen mod Oostende på 11. pladsen i rækken med otte point for seks kampe. Kan Jess Thorup, der blandt andre har Joakim Mæhle og Paul Onuachu i truppen, vinde opgøret, rykker klubben op omkring to seks i rækken.
Læs også:Ærlig Tibbling om Brøndby-exit: Jeg var ikke god nok
Læs også:Jess Thorup i Genk: Jeg er sulten efter at komme i gang
Læs også:Tidligere assistent hylder Thorup: Jeg tror, det kommer til at fungere i Genk