Frank Arnesens jagt på Feyenoords næste cheftræner har efter sigende fået sig et “boost”.
Det står nemlig klart, at 73-årige Dick Advocaat forlader klubben efter denne sæson, og teknisk direktør Frank Arnesen har derfor været på jagt efter den hollandske trænerlegendes afløser. Og her er danskerens favorit efter sigende Arne Slot fra AZ Alkmaar.
Læs også:Nærmer sig vild milepæl i Europa: Det her er for fedt
Det skrev Voetbal International fredag, mens der også har været rygter om samtaler mellem Feyenoord og Arne Slot. Og det har nu fået konsekvenser for træneren. Lørdag er han nemlig blevet fyret af AZ Alkmaar.
AZ Alkmaar bekræfter, at man har valgt at afskedige Arne Slot på grund af de igangværende rygter om, at han skulle være i kontakt med Frank Arnesen og Feyenoord.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
- Vi har talt med Arne om de rygter. Som klub har vi valgt at sige farvel med det samme. Hos AZ ønsker vi at have en cheftræner, der er fuldt fokuseret på AZ, siger Max Huiberts, der er sportsdirektør i AZ Alkmaar og tilføjer:
- Vi vil gerne takke Arne for de sidste tre og et halvt år, og de succeser, vi har opnået sammen. Vi ønsker ham succes i hans videre karriere.
Arne Slot, 42 år, overtog cheftrænertjansen i AZ Alkmaar sidste sommer og førte klubben til en flot andenplads i den forgangne sæson, som blev stoppet før tid. Klubben lå endda side om side med Ajax ved sæsonaflysningen, men Ajax havde en bedre målscore.
Nu kan Arne Slots næste job være som cheftræner for Nicolai Jørgensen i Feyenoord, hvis altså Frank Arnesen ender med at hyre ham.
Læs også:Feyenoord bekræfter: Nicolai Jørgensens træner stopper
Læs også:Nicolai Jørgensen var i skænderi med Advocaat - snart kan han få ny træner
Læs også:Video: Se Nicolai Jørgensen i skænderi med træneren