Til sommer får Nicolai Jørgensen og Feyenoord ny cheftræner i form af Arne Slot, der tiltræder 1. juli 2021. Det bekræfter Feyenoord tirsdag.
Feyenoord meddelte allerede i starten af december, at klubbens nuværende cheftræner, 73-årige Dick Advocaat, stopper efter denne sæson, og i den forbindelse begyndte rygterne om Arne Slot at florere.
Læs også:Revser dansk angriber: Han gør ikke noget rigtigt længere
Arne Slot blev også fyret hos Feyenoords konkurrenter AZ Alkmaar, hvor han var cheftræner, efter at det kom frem, at han var i dialog med Feyenoord om at blive klubbens kommende træner. Men han kommer altså kun til at gå uden job indtil sommer, hvor han tiltræder i Feyenoord.
Frank Arnesen, der er teknisk direktør i klubben, glæder sig til at arbejde sammen med den 42-årige manager.
Læs også:Dagens Spilforslag: Gentagelsen Giakoumakis
- Arne har i de seneste år udviklet sig til en succesrig træner med en genkendelig spillestil, hvor spillerne fortsætter med at udvikle sig fremragende, hvilket naturligvis er meget vigtigt for Feyenoord. Desuden har vi stor tillid til, at han snart vil kunne fortsætte de præstationer, vi har set under Dick Advocaats ledelse, siger Frank Arnesen ifølge Feyenoords hjemmeside.
Feyenoord er aktuelt nummer tre i Æresdivisionen, hvor de endnu ikke har tabt i denne sæson.
Læs også:Frank Arnesens favorit fyres hos Feyenoord-konkurrent
Læs også:Arsenal sikrer førsteplads i Europa League-gruppe
Læs også:Nærmer sig vild milepæl i Europa: Det her er for fedt