Video : Tipsbladet
Benelux

Feyenoord-chef forklarer: Derfor startede Nicolai Jørgensen ude

Nicolai Jørgensen startede på bænken, da Feyenoord søndag vandt 3-1 over PSV Eindhoven.

Nicolai Jørgensen har scoret to gange og spillet flere kampe fra start i træk i januar, men da Feyenoord søndag fik besøg af PSV Eindhoven, måtte danskeren nøjes med en plads på bænken fra opgørets begyndelse.

Bryan Linssen fik i stedet chancen fra start, og cheftræner Dick Advocaat forklarer nu, hvorfor det forholdt sig sådan.

Læs også:Trods tidlig udskiftning: Nicolai Jørgensen meldes klar til kamp

- I kampe som disse skal man bruge spillere, der tager skarpe løb og er irriterende for modstanderen. Linssen er et eksempel på sådan en spiller, siger Advocaat på pressemødet efter opgøret.

Feyenoord vandt topkampen med 3-1, og Linssen stod bag scoringen til 3-0.

Læs også:Avis: Superliga-klub tilbudt back fra hollandsk storklub

Nicolai Jørgensen blev omvendt indskiftet i det 81. minut.

Feyenoord og PSV har henholdsvis 38 og 43 point. Jørgensen og co. er på fjerdepladsen i Æresdivisionen, mens PSV ligger nummer to.

Læs også:Dansk tv-kommentator er forbløffet over Nicolai Jørgensen

Læs også:Avis: Premier League-klub overvejer Nicolai Jørgensen

Læs også:Nicolai Jørgensen-transfer ser ud til at gå i vasken