De har ikke tabt en ligakamp i over et år, men jagten på en ny cheftræner er alligevel sat ind i hollandske Feyenoord.
Klubben, der har danske Nicolai Jørgensen i angrebet og danske Frank Arnesen som teknisk direktør, siger til sommer farvel til 73-årige Dick Advocaat, der ifølge en besked på Feyenoords hjemmeside har valgt at stoppe, når denne sæson er forbi.
Læs også:Nicolai Jørgensen var i skænderi med Advocaat - snart kan han få ny træner
Advocaat har leveret et glimrende stykke arbejde i Feyenoord, som efter nogle år som mellemvare i Holland igen leger med i den absolutte top.
- Dick er en rigtig god person og en meget entusiastisk træner, der altid ved, hvordan man får mest muligt ud af et hold. Feyenoord kan være glad og stolt over, at han har valgt at afslutte en lang og strålende karriere som klubtræner for os, siger teknisk direktør Frank Arnesen til klubbens hjemmeside.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
- De kommende måneder bliver mine sidste som klubtræner. Efter en lang og vidunderlig karriere er Feyenoord en god klub at lukke af med. Forhåbentlig - og det tror jeg på - kan vi slutte godt af, siger Dick Advocaat, der altså forlader klubben og fodboldbranchen til sommer.
Nicolai Jørgensen og Dick Advocaat var i øvrigt i et skænderi i weekenden i forbindelse med en udskiftning af danskeren. Det kan du se i videoafspilleren øverst.
Læs også:Video: Se Nicolai Jørgensen i skænderi med træneren
Læs også:Nicolai Jørgensen i skænderi med Feyenoord-træner
Læs også:Spurgt ind til spekulationer: Det vil jeg ikke svare på