Han kan pege på nærmest den, han vil, danske John Steen Olsen, og så flyver Ajax-ledelsen ellers til Danmark med det samme. Så stor respekt er der om den danske scout, der efterhånden er oppe i årerne og er ansat på en slags livtidskontrakt i Ajax.
Den 77-årige dansker fandt blandt andet Zlatan Ibrahimovic i Malmö FF, og det var også John Steen Olsen, der hentede Christian Eriksen til Amsterdam.
Eriksen blev en kæmpe succes i Amsterdam-klubben, som man solgte for 100 millioner kroner til Tottenham, og nu er danskeren så på vej videre. Kontrakten med englænderne løber ud til sommer.
Læs også:Rød derbysejr: 18-årig kanonerer Liverpool videre
Og John Steen Olsen fortæller, at han holder kontakten med Eriksen.
- Jeg taler nogle gange med ham, siger John Steen Olsen ifølge Voetbalprimeur i en podcast produceret af Ajax:
- Christian er i problemer i sin klub, for han sidder meget på bænken. Så jeg ringer til ham og siger, at Ajax altid vil være der for ham.
Læs også:Genialt: Se Kenneth Zohores flotte sejrsmål for West Bromwich
Den danske scout siger, at Eriksen samtidig er interesseret i en retur til Amsterdam og Ajax.
- Men det er først, når han bliver ældre.
Eriksen er rygtet til Italien og Inter lige for tiden - danskeren har ikke spillet meget i denne sæson, efter han i sommer forsøgte at komme væk fra Tottenham. Mourinho har efter sin ankomst mest brugt danskeren som indskiftningsspiller.
Læs også:Endelig spilletid: Andreas Christensen og Chelsea nemt videre i FA Cuppen
Læs også:Christian Eriksen og Tottenham snublede: Nu skal de spille omkamp
Læs også:Schmeichel vandt stor titel: Konkurrenterne til den skamroser ham