Sportsjournalist Hans Vandeweghe lagde ikke fingre imellem, da han for nylig kommenterede på Jess Thorups fyring i K.A.A. Gent.
- Jeg går ofte til AA Gents kampe, og jeg synes, at Thorup - af trænerne i Gent i de seneste år - er den værste, der har været, hvis jeg skal være ærlig, lød det fra sportsjournalisten, der også mente, at danskerens hold ofte blev udspillet.
Men den kritik forstår man ikke helt i Gents spillertrup.
Midtbanespilleren har været lejet ud til Gent fra Anderlecht siden sommeren 2019 og nåede altså at spille mere end en sæson under Jess Thorup. Og han har mere end svært ved at forstå kritikken.
- Jeg læste et eller andet sted, at han blev kaldt den værste træner i årevis. For at være ærlig forstår jeg ikke noget om det, siger Sven Kums ifølge Voetbal Primeur og påpeger at Gent fik sølvmedaljer og kom i 1/16-finalen i Europa League i sidste sæson.
- Så kan man ikke sige, at træneren gjorde det dårligt.
Læs også:Revser Jess Thorup: Den værste Gent-træner i de seneste år
Sven Kums mener i stedet, at spillerne skal påtage sig skylden for den dårlige sæsonstart, der fik Jess Thorup fyret.
- Jeg synes ikke, han skal have skylden for noget. Vi (spillerne, red.) er hovedsageligt grunden til, at det ikke fungerede. Vi indkasserede mål, og vi scorede kun to mål - begge gang på et hjørne. Det er også tyndt, siger Sven Kums.
Jess Thorup blev erstattet af László Bölöni som cheftræner i Gent, og han lagde ud med at tabe sin første kamp til Antwerp. Gent har dermed fortsat ikke sikret sig et point i den belgiske liga i denne sæson, hvor der er blevet afviklet tre runder.
Læs også:Peter Løvenkrands tæt på cheftræner-job - corona skaber problemer