Han kom til AFC Ajax som et af dansk fodbolds største talenter, men U21-landsholdsspiller Victor Jensen har haft svært ved at holde sig skadesfri i Amsterdam, og de mange ture på sidelinjen har sat danskeren tilbage i forhold til førsteholdet.
Lørdag var der dog endelig noget at glæde sig over, da Victor Jensen blev sat på banen i Ajax' sejr på 4-0 over Zwolle. Det var Jensens førsteholdsdebut og altså også første kamp for Ajax.
Læs også:Fodboldagent bliver ny talentchef i AGF
Debuten er han glad for.
- Jeg er meget stolt, og jeg er meget glad for, at jeg debuterede. Jeg har trænet hårdt for dette i tre og et halvt år. Super stort for mig og min familie. Jeg kunne knap nok sove efter kampen, fordi jeg nød øjeblikket så meget, siger Victor Jensen i et interview med Ajax TV.
Læs også:Jesper Lindstrøm og FC Midtjylland-duo starter for U21-landsholdet
Victor Jensen blev hentet i FCK i sommeren 2017, og han menes at have kostet AFC Ajax over 20 millioner danske kroner.
Nu kan den danske offensivspiller håbe på at få flere førsteholdsminutter i den nærmeste tid. Det bliver svært, for Ajax-truppen tæller mange dygtige spillere, men Jensen har i hvert fald fået blod på tandne.
Læs også:U21-landsholdet påvirkes af coronakrisen: Måske vores sidste kamp inden EM
Læs også:Startopstillinger: FCM mangler stadig nøglespiller
Læs også:Brandvarm SIF'er tilbage på U21-landsholdet: Her er truppen