Det er knap en måned siden, at Jess Thorup blev fyret som cheftræner i KAA Gent - en fyring, der af mange er blevet karakteriseret som utrolig hård med tanke på, at danskeren i løbet af sin tid i klubben førte Gent i en pokalfinale, til 1/16-finalen i Europa League og til en andenplads i den stærke Jupiler League.
Der er da heller ikke noget, der tyder på, at Jess Thorups navn har lidt skade i Belgien.
Læs også:Kaos i Gent: Fyrer Jess Thorups afløser efter tre kampe
Torsdag formiddag skriver avisen Het Belang van Limburg, at Jess Thorup er et emne til at overtage det ledige trænersæde i KRC Genk, der blev mestre for to år siden, men skuffede fælt i sidste sæson og har fået en dårlig start på indeværende.
Det fik tidligere på ugen Genk til at fyre tyskeren Hannes Wolf, og det er som hans afløser, at Jess Thorups navn nu bringes i spil. Foruden Thorup skal Genk også have den nuværende OH Leuven-træner Marc Brys på blokken.
Læs også:Forklarer Thorup-fyring: Han mistede bestyrelsens tillid i 2019
I KRC Genk huserer blandt andre Joakim Mæhle og Paul Onuachu. Sidstnævnte var en del af FC Midtjylland-truppen, da Jess Thorup stod i spidsen for den danske mesterklub.
Læs også:Gent-boss om Thorup-fyring: Tingene fungerede ikke længere
Læs også:Efter sviner: Gent-profil forsvarer Jess Thorup
Læs også:Revser Jess Thorup: Den værste Gent-træner i de seneste år