Video : Tipsbladet
Benelux

Avis: Ajax betaler 223 mio. for Tottenham-spiller

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf er Tottenham og Ajax nu nået til enighed om prisen for Steven Bergwijn.

Efter et par år i Premier League ser Steven Bergwijn nu ud til at rykke tilbage til hollandsk fodbold. 

Således skriver den hollandske avis De Telegraaf nu, at Ajax og Tottenham søndag aften nåede til enighed om en pris for den 24-årige kantspiller. 

Amsterdam-klubben betaler 30 millioner euro for Steven Bergwijn, hvilket svarer til 223 millioner kroner. Det er det samme beløb, som London-klubben betalte for Bergwijn tilbage i januar 2020, da man hentede hollænderen i PSV Eindhoven. 

Bergwijn har ikke for alvor slået til i Tottenham, hvor han i sidste sæson blot startede inde i fire ligakampe. Og med Tottenhams store investering i Richarlison har der altså kun været udsigt til mindre spilletid i Tottenham for Bergwijn, der i stedet kan gøre Mohamed Daramys vej til spilletid længere med sit skifte til Ajax. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.