Video : Tipsbladet
Benelux

Ajax er klar til at hjælpe nødlidende rivaler

AFC Ajax støtter op om et forslag fra AZ Alkmaar om at yde støtte til de mindre klubber i den hollandske liga.

I bedste Robin Hood-stil er Hollandske rigeste klub AFC Ajax klar til at hjælpe nogle af de klubber i Æresdivisionen, som lider under den aktuelle coronakrise, som ikke er blevet mindre af, at ligaen officielt er blevet afblæst. Det skriver Voetbal International.

I første omgang var det AZ Alkmaar, der foreslog, at de klubber i Holland, som deltager i enten Champions League eller Europa League, alle afleverer en bid af kagen i en fælles nødpulje, som de mindre klubber kan benytte sig af.

Læs også:Efter lønnedgang: Det er alvor for FC København og Brøndby

AZ Alkmaars forslag gik på, at Champions League-klubber afleverer 25 procent af indtægterne fra turneringen, mens Europa League-klubberne donerer 15 procent.

Nu melder Voetbal International altså, at AFC Ajax er med på idéén, men ikke i det omfang, AZ Alkmaar har foreslået. Det forlyder ikke, hvor meget hovedstadsklubben er villig til at punge ud med, men 25 procent er for meget.

Læs også:Mulig katastrofe for FCM og AGF: UEFA med opsigtsvækkende forslag

AFC Ajax har en sund økonomi, men er også hårdt ramt af coronakrisen, og klubben ønsker trods alt ikke at være så solidariske, at de selv kan ende med at komme i problemer.

Ajax præsenterede i februar et overskud på knap 400 millioner kroner.

Læs også:NordicBet Liga-klub vil lukke biler ind på stadion til hjemmekampe

Læs også:FC Midtjylland skal have ny hovedsponsor

Læs også:Tim Sparv: Gode faciliteter retfærdiggør ikke Qatar-ture