AGF sikrede sig i starten af august et historisk stort salg, da det lykkedes at afskibe den 23-årige angriber Mustapha Bundu til belgiske Anderlecht for ikke mindre end 15-25 millioner kroner afhængigt af bonusser.
Noget kunne dog tyde på, at den Aarhusianske klub ikke kommer til at se alle 25 millioner, hvis klausulerne er afhængige af Sierra Leonerens præstationer.
Læs også:David Nielsen mærker AGF's størrelse: Skal altid forsvare et eller andet
For i Belgien undrer man sig over, hvorfor Anderlecht har brugt så mange penge på ham. Flere belgiske medier sætter spørgsmålstegn ved hans evner heriblandt Het Laatste Nieuws.
- Den dreng leder efter sig selv. Vi har stadig til gode at se hans første gode kamp i Belgien, og det er underligt. Det var trods alt deres topkøb i sommer. Jeg kan ikke huske nogen afgørende handling fra ham, lyder svadaen fra den tidligere belgiske fodboldspiller Gilles De Bilde, der er ekspertanalytiker for den hollandske avis.
Læs også:Vinker farvel til stort Superliga-talent: - Men vi holder øje med ham
Senest kostede han endda et point i kampen mod Charleroi fredag aften, da han afleverede bolden til modstanderen i de døende sekunder. Gilles De Bilde vurderer, at integrationen af Bundu er mislykkedes.
- Man forventer, at en spiller, der har kostet så mange penge, har en merværdi for holdet. Det har sandsynligvis været med i overvejelserne, at han ikke nødvendigvis ville præstere med det samme, men nu er vi et par måneder inde i sæsonen. Det hjælper tilsyneladende ikke at give ham masser af spilletid, for han mangler selvtillid og evnerne lige nu, vurderer Gilles De Bilde.
Mustapha Bundu har fået spilletid i 9 kampe i denne sæson for Anderlecht, men har endnu til gode at score eller assistere.
Læs også:Ekspert til AaB: Her er jeres nye træner
Læs også:AaB-profil efter nedsmeltning: Intet hang sammen
Læs også:Tragisk ulykke efter fransk Ligue 1-kamp: Greenkeeper dræbt i grim ulykke