Skandalesagen med Viborg FF og den falske fodboldspiller Bernio Verhagen har nået en foreløbig kulmination.
Efter det er væltet ud med afsløringer om Verhagen den seneste uges tid har Viborg FF valgt at fyre ham med øjeblikkelig virkning. Det oplyser NordicBet Liga-klubben på Twitter og fastslår, at man ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Viborg FF har pr. dags dato opsagt kontrakten med Bernio Verhagen efter gensidig aftale.
Vi har for nuværende ikke yderligere kommentarer, da vores fokus er på at afslutte sæsonen på bedst mulig vis på torsdag mod Vejle.
— Viborg FF (@viborgff) November 26, 2019