Vendsyssel lejer tidligere PSG-talent
Foto: Getty Images
1. division

Vendsyssel lejer tidligere PSG-talent

Vendsyssel har lejet angriber med fortid i Paris Saint-Germain.

Vendsyssel FF har forstærket sig frem mod anden halvdel af NordicBet Liga-sæsonen.

På sin hjemmeside oplyser klubben, at man har lejet 20-årige Virgiliu Postolachi i franske Lille. Angriberen spiller resten af sæsonen i Vendsyssel.

- Vi er glade for at kunne underskrive et talent som Virgiliu for Vendsyssel FF. For sin alder har han allerede stor erfaring og har spillet med nogle verdensklassespillere i Paris. Jeg er sikker på, at han vil tage det næste vigtige skridt i sin karriere i Vendsyssel FF med regelmæssig spilletid, siger Core Sports Capital Managing Director Football Ingo Winter.

Læs også:AaB skiller sig af med eftertragtet talent

Også præsidenten for Core Sports Capital, der ejer Vendsyssel FF, glæder sig over handlen.

- Det viser vores strategi, at vi ønsker at arbejde med unge lokale spillere og talenter fra udlandet. Sammen med en base af mere erfarne spillere har vi et godt grundlag for fremtiden, siger Ahmet Schäfer.

Postolachi var i efteråret udlejet til belgiske Mouscron, hvor han spillede seks kampe uden at komme på tavlen.

Læs også:Danske spillere smittede holdkammerater efter Dubai-tur: Det er jo pinligt

Han har også en fortid på Paris Saint-Germains akademi, hvorfra han skiftede til Lille i 2019.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:AaB-boss arbejder på salg: Det ser positivt ud

Læs også:Kolding forlænger med tidligere FCK-keeper