Zander Hyltoft er ny spiller i Vendsyssel FF.
Det bekræfter den nordjyske 1. divisions-klub i en pressemeddelelse.
Læs også:Sommerindkøb jagter gennembrud i OB: Sammen har vi fundet en løsning
Den 24-årige centrale midtbanespiller skifter til Vendsyssel fra 2. divisions-klubben Jammerbugt FC på en fri transfer, og han har skrevet en treårig kontrakt.
- Jeg er super glad for at have skrevet under med Vendsyssel FF, hvor jeg får muligheden for at prøve kræfter med et fuldtids setup. Samtidig har jeg gerne ville prøve mig selv af på et højere niveau, så det var en af de ting, der tiltrak mig, siger Hyltoft.
- Som spiller vil jeg beskrive mig selv som god i luften, bidrager med en masse power på midtbanen og med et godt løbepensum.
Sportsdirektør Ole Nielsen er begejstret for at have skrevet kontrakt med midtbanespilleren, som især har vist sig stærk i hovedspillet.
- Zander er en spiller med kvaliteter, vi synes er spændende – blandt andet hans hovedspil i begge ender af banen qua sin højde på 190 cm. Alle, der har fulgt med i 2. division, ved, at Zander er en stor profil i den række, lyder det fra sportsdirektøren.
Læs også:FC Fredericia haler ind på topholdene med sejr
Hyltoft har spillet samtlige 17 kampe i 2. division for Jammerbugt i indeværende sæson, hvor det er blevet til to mål.
Udover Jammerbugt har den unge midtbanespiller en fortid på ungdoms- og reserveholdet i Hobro, mens han også har haft et seks måneder langt ophold i USA hos det amerikanske hold Sacred Heart i efteråret 2018.
Læs også:Fredericia-chef kigger opad: Måske er det naivt
Læs også:Optakt: AGF - Randers FC
Læs også:Erik Rasmussen indrømmede utroskab: Fik konsekvenser for karrieren