1. divisionsklubben Vendsyssel FF hører hjemme i Hjørring Kommune, som i fredags blev lukket ned efter fundet af cluster 5. Derfor kunne det dengang se ud til, at klubben ikke ville komme til at spille kampe i en måneds tid.
Siden har man rykket træningen til Rebild syd for Limfjorden, og ifølge Vendsyssels cheftræner Lasse Stensgaard, så er det ikke utænkeligt, at de nu kan blive sendt i kamp, fortæller han til Nordjyske.
Læs også:Esbjerg-træner vil dosere kræfterne i Pokal-kamp
- Som jeg har forstået det, kan det godt ende med, at vi bliver pålagt at spille de kampe, så vi kan ikke bare rende rundt og julehygge. I og med, at vi ikke ved noget endegyldigt, er vi nødt til at forberede os som om, at vi snart skal i kamp, siger Lasse Stensgaard.
Dog virker det ikke så tillokkende for dem at spille nu her, da de kun kan have 12 spillere med på træningsbanen, og Stensgaard mener selvfølgelig også, at det ikke ville være helt fair.
Læs også:Carstensen konsoliderer Silkeborgs topplacering
De spillere som er kampklare bliver nu testet ad to omgange, inden de må spille med.
I første omgang har Vendsyssel kampe mod henholdsvis Hvidovre 21. november og derefter 27. november mod Kolding, og det er ikke besluttet endnu, hvorvidt de kommer til at blive spillet dér.
Vendsyssel har selv fået en skæv start på sæsonen, og de ligger nu på næstsidstepladsen i landets bedste række, hvor de har spillet en kamp færre end alle andre end EfB, som de senest skulle møde. Den kamp blev udsat.
Læs også:Vendsyssel overvejer at rykke træning væk fra Hjørring
Læs også:Vendsyssel bakker op om udsættelser: Vi forstår beslutningen
Læs også:Ny nedlukning rammer divisionerne: Tre klubbers kampe udsættes