Vejle-direktør om Vinicius-transfer: Største i klubbens historie
Foto: Getty Images
1. division

Vejle-direktør om Vinicius-transfer: Største i klubbens historie

Den brasilianske angriber Dominic Vinicius er skiftet til kinesiske Beijing FC, og spillersalget er klubbens største nogensinde, fortæller direktør Henrik Tønder.

Førerholdet fra NordicBet Ligaen, Vejle Boldklub, har solgt sin største profil og topscorer i Dominic Vinicius, der officielt er rykket til den kinesiske klub Beijing FC.

Angriberen, der har rødder i både Brasilien og Nigeria, er et stort og imponerende salg af Vejle, og selv om det svækker holdet i oprykningskampen i foråret, er der ikke så meget at sige til salget.

Ekstra Bladet melder om en pris på omkring 20 millioner kroner, mens Allnigeriansoccer skriver, at Vejle får 13 millioner kroner for angriberen. Under alle omstændigheder vil direktør Henrik Tønder gerne bekræfte, at der er tale om et rekordsalg.

- Jeg kan sig, at det er den største transfer i klubbens historie, siger Henrik Tønder til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle Amts Folkeblad skriver, at den tidligere rekordtransfer var et Thomas Gravesen salg til Hamburger SV i 1997. Prisen var et sted mellem seks og otte millioner kroner.

Direktøren fortæller, at Vejle går på udkig efter en forstærkning til angrebet efter salget af den 23-årige angriber.

"Dom" lavede 24 kasser i 46 kampe for Vejle Boldklub.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.