Viborg FF kan tirsdag præsentere et lille overskud på knap en kvart million.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
- Viborg FF præsenterer årsregnskabet for sæsonen 2019/20 med et overskud på kr. 243.947,-, hvilket betegnes som tilfredsstillende. Dermed er økonomien igen i balance efter to år med underskud. Omsætningen udgør 27,6 mio. kr. og egenkapitalen er i dag på 7,1 mio. kr.
Læs også:Carstensen konsoliderer Silkeborgs topplacering
Klubbens skriver endvidere, at de væsentligste årsager til overskuddet er øgede tv-indtægter for placeringen som nummer to i 1. division, ligesom den store opbakning fra klubbens interessenter til støttekampagnen i forbindelse med coronakrisen.
Det er dog ikke fordi, at Viborg ikke har været ramt af de restriktioner, der har ramt fodbolden som følge af corona-pandemien.
- De kommercielle indtægter er faldet, hvilket hovedsageligt skyldes, at der ikke kunne afvikles årets spinning-event, ligesom også corona har været skyld i et stort fald i match day-indtægter. Coronapandemien har ligeledes været årsag til, at den planlagte kapitaludvidelse endnu ikke er realiseret.
Læs også:Se målet: Kongekasse sikrer FC Fredericia point mod Viborg
- Generelt har det været et hårdt år for rigtig mange, og det har det også for os. I den henseende er det positivt, at vi har skabt sportslige resultater, som har givet øgede tv-indtægter på 2 mio. kr. mere end budgetteret. Det understreger at de investeringer, vi har lavet i spillertruppen, har været nødvendige for den positive sportslige udvikling, uddyber klubbens direktør, Morten Jensen.
Samtidig gør Viborg FF det klart, at klubben ikke har intentioner om at komme på udenlandske hænder, og at bestyrelsen er enige om, at klubben skal være ejet af lokale og regionale investorer med hjerte for lokalområdet.
Læs også:Island dropper to Superliga-spillere til kamp mod Danmark
Læs også:Medie: Jacob Neestrup vil tilbage til København
Læs også:FCK vil finde ny assistent til Thorup: Får selv medbestemmelse