FC Helsingør kommer ikke til at hvile på laurbærrene i januar, lyder det fra bestyrelsesformand Jordan Gardner. Over for Helsingør Dagblad slår han fast, at klubben skal hente op til tre nye spillere.
Mest af alt skyldes det skader. Både forsvarsspiller Jonas Henriksen og topscorer Jeppe Kjær, der med ni mål er på en delt andenpldas på topscorerlisten i rækken, ventes nemlig ude for resten af sæsonen. Af den grund skal der altså nye kræfter til i januars transfervindue.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Og først og fremmest skal der findes en ny angriber.
- Vi har en situation, hvor vi skal ud og lede efter to-tre spillere i januars transfervindue. Der skal blandt andet findes en erstatning for Jeppe Kjær, der ser ud til at være ude i resten af sæsonen, siger Jordan Gardner, klubbens bestyrelsesformand, til Helsingør Dagblad.
Læs også:Dansker får lang kontrakt i Watford - kan debutere mod Manchester United
Jordan Gardner tilføjer endvidere, at FC Helsingør allerede har nogle emner på blokken.
FC Helsingør overvintrer som nummer otte i 1. division, men de er blot ét point fra en plads i top seks. De indleder forårssæsonen på udebane mod Kolding IF, der er nummer 11, den 12. februar.
Læs også:Zinckernagel bekræfter: Afslører selv sin nye klub
Læs også:Christian Lønstrup har fået nyt trænerjob: Det er et scoop for os
Læs også:To spillere er testet positiv for corona i 1. divisionsklub