Dengang det gik godt for Pål Alexander Kirkevold, fik han tilnavnet mål-Pål. Men det er efterhånden så lang tid, siden han har scoret, at han selv har svært ved at huske det, siger han til Nordjyske.
Den tidligere Superliga-topscorer fik hele efterårssæsonen ødelagt af skadesproblemer, og i første halvdel af 2020 scorede han bare et enkelt mål. Det var den 16. februar i et 3-1-nederlag til SønderjyskE.
Læs også:Hobro-boss trods sløj sæsonstart: Ingen penge til nye spillere
Men nu er Hobro-angriberen tilbage på træningsbanen.
- Formmæssigt er jeg selvfølgelig et stykke fra den gamle Pål, men det er det mindste problem, for det har jeg stadig næsten fire uger til at arbejde på.
- Jeg ser optimistisk på de kommende måneder og tror på, at jeg kommer i god form igen og får lavet nogle mål. Jeg kan vel dårligt huske, hvornår jeg sidst scorede, siger Pål Kirkevold til Nordjyske.
Læs også:Forventer ikke flere handler i Hobro: Budgettet må ikke overskrides
Hobro IK kunne også godt trænge til, at Kirkevold genfinder sin målform fra 2017/18-sæsonen, da han blev topscorer i Superligaen. Holdet ligger på sjettepladsen i 1. division efter nedrykningen i sommer og kommer næppe til at rykke direkte op igen.
Der er således 17 point op til Viborg FF og Esbjerg fB, der har lige mange point på første- og andenpladsen. I stedet gælder det for Hobro om at bevare pladsen i top 6, så holdet i det mindste undgår nedrykningsspillet.
Holdet ligger lige nu a point med HB Køge på syvendepladsen.
Læs også:Hårdt presset Hobro: Angrebsstjernen måske alvorligt skadet
Læs også:1. divisionsklub var interesseret i AaB’er: Havde ikke råd
Læs også:Tidligere Hobro-profil: Vil være en af de bedste i verden