Han har spillet for FC Nordsjælland, AGF, Silkeborg og HB Køge, men når aftalen med Køge løber ud ved årsskiftet, kan karrieren være forbi. Det siger kantspilleren i et interview med Midtjyllands Avis.
Stephan Petersen, snart 35 år, vendte for lidt mere end et år siden retur til HB Køge, og selv om han er fast mand i Køge, peger pilen mod et farvel til professionel fodbold.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - FC København
- Det gør det. Jeg ville også have været okay med det i sommer. Det er ikke fordi, at jeg på nogen måde er træt af det. Hvis det ikke bliver Køge, kommer jeg ikke til at spille i 1. division i en anden klub. Så kommer jeg til at spille i danmarksserien. Jeg kan ikke slippe det helt, siger Stephan Petersen til Midtjyllands Avis.
Kantspilleren møder på søndag sin tidligere i klub Silkeborg IF. Og det kan altså blive en af karrierens sidste kampe.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Petersen indledte sin karriere i Køge og er altså også i gang med at slutte den i 1. divisionsklubben.
Aftalen mellem Petersen og HB Køge løber ud ved årsskiftet.
Læs også:Silkeborg IF hårdt ramt af corona: Nu er der godt nyt
Læs også:Mattsson fortsætter med at brænde 1. division af: Kører Vendsyssel over
Læs også:Bach Bak efter overraskende FCN-nederlag: Det er en hård periode