De gik fra at drømme om oprykning til at rykke ned.

I bedste Sunderland ‘Til I Die-stil gik det helt galt for Esbjerg fB, da de i sæsonen 2021/22 skulle spille sig tilbage i det fineste selskab i dansk fodbold. Men på grund af dårlig ledelse fra PMG og skandaletræneren Peter Hyballa endte det med en total fiasko.

Angriberen Emil Holten skiftede netop til den traditionsrige danske klub den sommer med ambitionen om at blive en profil i 1. division, efter en vanskelig tid hos Silkeborg IF, hvor han var havnet i skyggen af Nicklas Helenius og Alexander Lind. Men det første år blev alt andet end det drømmeskifte, han havde håbet på.

– Det var en fuldstændig sindssyg tid i Esbjerg. Jeg følte, da jeg forlod klubben, at jeg havde spillet der i 10 år. Det var en tumultarisk tid. Det startede jo for mig dernede, hvor alt var nyt med trænere og ejere, og det gik helt amok. Vi var på forsiden af alle aviserne, og det var forfærdeligt at være i. Dagligdagen var grusom, og det var virkelig ikke sjovt at være en del af. Man tænkte på, om det virkelig var det her, man ville. Det blev et mareridtsår, hvor vi endte med at rykke ned. Vi var på alles læber for noget negativt, og det var bare ikke sjovt at være en del af til hverdag.

– Det var to forskellige verdener (at gå fra Kent Nielsen til Peter Hyballa, red.). Det er svært at beskrive, jeg tror ikke, man forstår, hvordan det var at være i omklædningsrummet og på gangene, hvis man ikke var en del af dagligdagen i Esbjerg dengang. Der var ikke mange grin, der var ingen snak, ja, det var ikke sjovt at være en del af. Det var alt andet end det, jeg kom fra i Silkeborg med Kent, hvor alle var glade, og det sprøjtede med god stemning og stor respekt for ham som træner. Alt var virkelig anderledes, siger Emil Holten i et interview til Tipsbladet.

Nedturen blev afdækket i TV Syd-dokumentaren Love it or leave it, der fulgte EfB på nærmeste hold, og selvom den gav et voldsomt billede af, hvad der foregik i Esbjerg under Peter Hyballas ledelse, mener Emil Holten, at den ikke nødvendigvis har fanget alt, hvad der foregik.

Jeg har faktisk aldrig set den, selvom jeg lavede mange interviews til den, så jeg ved egentlig ikke, hvor meget man ser, men jeg er sikker på, at uanset hvad man ser, så har det været værre i virkeligheden. Men jeg så den aldrig, fordi det var en så forfærdelig periode, som jeg egentlig ikke har behov for at få revet op i.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Med tiden kom der styr på tingene i Esbjerg, da der blev hentet lokale folk ind, der kendte holdet indefra, og som kunne skubbe dem i den rigtige retning. Noget skuffende missede man oprykningen i første forsøg fra 2. division, men alligevel holdt klubben fast i deres meget stærke trup i forhold til rækken, samtidig med at der kom den rigtige træner til at styre dem mod oprykningen, som blev sikret i overlegen stil.

– Vi fik Lars Lungi og Søren Pallesen ind, som gjorde det helt fantastisk. De gjorde, sammen med flere andre, et kæmpe stykke arbejde i forhold til at vende det hele. Alt, hvad der kommer til at ske fremadrettet, hænger sammen med de ændringer, de har været med til at foretage.

– Det blev noget helt andet. Lige pludselig var man glad for at gå på arbejde, og de fik etableret en rød tråd, så vi vidste, hvad vi skulle arbejde os hen imod. Derudover havde vi nogle rigtig dygtige spillere. Man kan se, at Mads Larsen gør det sindssygt godt i Silkeborg, Mathias Jørgensen gør det godt i AaB, Elias Sørensen ryger til Championship. Der var en masse gode spillere, og også flere, der stadig er i klubben, så vi havde bare et sindssygt godt hold.

I oprykningssæsonen endte Emil Holten med at lave 17 mål for Esbjerg, og i takt med at de gode resultater kom ude på banen, steg angriberens glæde også ved at være i klubben.

– Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg blev for at være i Esbjerg med tiden. Jeg blev også anfører, og på banen begyndte det at gå rigtig godt. Selv udenfor banen var det sjovt at være en del af til sidst. Så det var virkelig nat og dag, den tid i Esbjerg, må jeg sige. Men jeg går derfra med positive tanker om byen og klubben.

– Vi fik et fantastisk sammenhold i truppen. Når man har været helt nede at vende, bliver man tættere. Klichéen med at rykke tættere sammen i bussen, det var vi bare nødt til på en helt anden måde, end hvad jeg har prøvet før. Alle var efter os, så vi var nødt til at støtte hinanden internt, og det gjorde, at vi blev enormt tætte. Det er vi fortsat; der er flere af mine tidligere holdkammerater, som jeg dagligt skriver eller taler med.

I sommer forlod den høje angriber Esbjerg for at forfølge udlandseventyret hos den svenske klub IF Elfsborg, men det betyder ikke, at han ikke følger fuldstændig med i, hvordan det går for EfB i 1. division, hvor de er gået på vinterpause på en flot fjerdeplads.

– Det betyder sygt meget, at jeg har efterladt klubben et godt sted og med et fremadrettet momentum. Det var dejligt at bidrage til oprykningen og at være med til at give en god start i ligaen. Så det betyder meget, fordi jeg holder af alle, der er omkring holdet.

Taler ud om Hyballa-tid: ‘Dagligdagen var grusom’