Når transfervinduet åbner i januar, står en målmand højt på Silkeborg IF’s ønskeliste. Det bekræfter sportschef Jesper Stüker over for Midtjyllands Avis.
I weekenden måtte førstevalget Oscar Hedvall lade sig udskifte mod FC Fredericia, og siden er det blevet bekræftet, at den 22-årige keepers korsbånd er røget. Derfor skal han nu sidde ude i op til et år, og han har formentlig spillet sin sidste kamp i denne sæson.
Læs også:Chok i Silkeborg: Profil ramt af alvorlig skade
Hollandske Stan van Bladeren overtager målmandstjansen resten af efteråret, men i januar skal der altså hentes en konkurrent til keeperen - enten permanent eller på leje.
- Vi har fået et bedre indtryk af Stan efter nogle reserveholdskampe og det rigtig fine indhop, han lavede forleden. Nu skal vi have taget stilling til, hvad vi skal have ind. Umiddelbart behøver det ikke være noget langsigtet, men det kan både være leje eller en fast aftale. Det må vi vurdere, siger Jesper Stüker til Midtjyllands Avis.
Læs også:Klausul i stjernens kontrakt? Silkeborg IF klapper i
Samtidig ærgrer sportschefen sig over Oscar Hedvalls skade, eftersom den unge keeper var inde i en flot udvikling.
Silkeborg IF er aktuelt nummer tre i 1. division, og de har syv point op til Viborg FF og Esbjerg fB, der topper rækken med 35 point hver. I den kommende spillerunde skal SIF spille mod Skive IK fredag.
Læs også:Silkeborg IF regner med at tage afsked med profil
Læs også:Uheldig Silkeborg-spiller: Der har været megen smerte
Læs også:Hobro-profil i tænkeboks: Måske kommunikationsarbejder i en fodboldklub