FC Roskilde fortsatte lørdag kursen mod 2. division, da man hjemme tabte 4-0 til Vejle Boldklub.
Cheftræner Martin Jungsgaard forsøgte dog alligevel i første omgang at forholde sig humoristisk til det store nederlag.
- Jeg tror, jeg vil sige som Ninn-Hansen i Tamilsagen: "Det erindrer jeg ikke rigtigt," lyder det ifølge Vejles hjemmeside.
Læs også:Tilbagevendt Mucolli: Jeg greb chancen
Jungsgaard måtte dog erkende, at hans mandskab intet kunne stille op over for Constantin Galcas tropper.
- Men jeg må jo som træner tage min andel af ansvaret. Vi er udfordrede på skader, og måske valgte jeg også at lade nogle spillere starte, som ikke skulle starte. Vi er jo tydeligvis ikke klar fra start. Vi var egentlig godt forberedt, men løfter ikke det, vi skal. Med 0-3 ved pausen er løbet kørt, og så hjælper det jo ikke, vi gør en bedre figur efter pausen.
- Måske hvis Younes havde scoret på en af sine chancer, kunne vi have rystet Vejle, men det havde jo heller ikke været et retvisende billede af kampen, hvis vi var kommet tilbage.
Læs også:Tre mål på et kvarter sender Vejle på førstepladsen
- Vejle er et superprofessionelt hold, og vi er jo reelt chanceløse. De har i Gâlcă fået en træner, som tydeligvis ved, hvad det her drejer sig om, og som havde forberedt sit hold godt. Vejle tager ikke let på noget og viser den samme professionalisme som under den tidligere træner, Adolfo Sormani.
FC Roskilde har nu otte point op til Nykøbing FC over nedrykningsstregen, og man får svært ved at klare frisag, erkender Jungsgaard.
- Det skal man vist ikke have fået 13 i matematik for at konstatere.
Læs også:Tidligere dansk landsholdsspiller prøvetræner i 2. Division
Læs også:Stor matchfixing-sag har ramt Sverige
Læs også:DIF: Spillerforeningen modarbejdede matchfixing-undersøgelse