Silkeborg kaprer Næstved-anfører
Foto: Getty Images
1. division

Silkeborg kaprer Næstved-anfører

22-årige Joel Felix skifter fra Næsved Boldklub til Silkeborg IF.

22-årige Joel Felix bliver ikke en af de spillere, der følger Næstved Boldklub ned i 2. division.

Forsvarsspilleren skifter i stedet til Silkeborg IF, oplyser Superliga-nedrykkerne torsdag eftermiddag i en pressemeddelse. Felix skriver under på en fireårig aftale.

- Det er rigtig dejligt, at kontrakten er på plads. Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg glæder mig til at møde truppen og trænerne. Silkeborg har vist interesse for mig, og jeg har fra den første kontakt været meget interesseret i SIF.

Læs også:Riddersholm stikker til eksperterne: Udtaler sig kun ved at kigge på spillerne

- Jeg kan godt lide måden, holdet spiller fodbold på, og måden, klubben udvikler spillere på. Jeg tror, at det er et miljø, som er godt for mig både som person og som fodboldspiller. Silkeborg er et hold, som spiller god fodbold, og det er noget, som jeg også selv vægter højt, fortæller Felix om sit valg.

Sportschef Jesper Stücker regner med, at Felix øjeblikkeligt kan kæmpe med om at blive en del af Kent Nielsens foretrukne startellever.

- Joel Felix kommer med god erfaring fra 1. division efter en sæson, hvor han var anfører for sydsjællænderne og blandt de bedste forsvarere i den næstbedste række. Han er godt fodbolduddannet og har potentiale til at udvikle sig yderligere, så vi forventer, at han går ind og konkurrerer om pladserne i start 11’eren.

Læs også:Superliga-rettighedshaver har fundet Joachim Boldsens afløser

Silkeborg har som målsætning at rykke op i Superligaen, og det samme har Felix.

- Det motiverer mig, og det er også min målsætning. Vi skal op i Superligaen igen, lyder det.

Joel Felix har også en fortid i FC København og FC Twente. 

Læs også:OB-spiller før ny sæson: Det behøver ikke altid være så seriøst

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Skov har accepteret at spille venstreback: Også muligt på landsholdet