Silkeborg IF tabte onsdag 3-5 til SønderjyskE i en testkamp, men en enkelt spiller fra hjemmeholdet må alligevel have følt, at han vandt. Forsvarsspilleren Milan Massop gjorde comeback efter 18 måneders skadespause, og det er han naturligvis lykkelig for.
Det fastslår han i et interview med Midtjyllands Avis.
Læs også:SønderjyskE-angribere brandvarme i målfest
Hollænderen kom til Silkeborg IF i sommeren 2019, men han blev skadet med det samme, og det har han været lige siden. Det betyder, at han her halvandet år senere stadig ikke har fået sin officielle debut for jyderne.
Men onsdag spillede han altså en halv time mod SønderjyskE.
Læs også:1. divisionsklub var interesseret i AaB’er: Havde ikke råd
- For at være helt ærlig var jeg ligeglad med resultatet. Jeg har gjort meget for det. Jeg kender den fulde historie og ved, hvad jeg skulle gøre for at komme hertil. Det er en sejr for mig og min familie. Vi gjorde det sammen, siger Massop til Midtjyllands Avis.
27-årige Milan Massop kom til Silkeborg IF fra Waasland-Beveren i Belgien, men han har primært slået sine folder i hjemlandet, hvor han er noteret for 41 kampe i den bedste række.
Hollænderen har kontrakt med Silkeborg IF frem til sommeren 2022.
Læs også:Officielt: Silkeborg IF henter gammel kending
Læs også:Hvidovre ser nærmere på Superliga-talent
Læs også:Mangeårig Superliga-spiller stopper karrieren: Skal være politimand