Silkeborg IF skal i den kommende sæson spille NordicBet Liga, og Superliga-nedrykkerne har haft en fornem optakt til sæsonen. Og cheftræner Kent Nielsen slår også fast over for Midtjyllands Avis, at han er glad for det, han ser.
Hidtil har Silkeborg spillet fire testkampe mod Superliga-hold, og de har vundet tre af dem. Senest slog man FC København i en testkampe á fire gange 20 minutter søndag, men også AaB og SønderjyskE er blevet besejret i opstarten.
Læs også:Tidligere Silkeborg-træner afløser Jonas Dal i Fredericia
Og det vækker selvsagt glæde hos Superliga-nedrykkerne.
- Det er enormt positivt, at vi vinder som hold. Ingen spiller dårligt, og ingen er fantastiske. Vores struktur - både offensivt og defensivt - ser rigtig fin ud, og vores arbejdsmoral er virkelig i orden. Det er helstøbte kampe, vi spiller. Der er en fin sammenhæng i tingene, siger Kent Nielsen til Midtjyllands Avis.
Læs også:FC Midtjylland udlejer 21-årig offensivspiller
Silkeborg IF spiller torsdag sæsonens første gældende kamp, når de møder St. Restrup i Sydbank Pokalen.
Derefter venter en sidste testkamp mod Vendsyssel FF fra NordicBet Ligaen, før den næstbedste danske række bliver officielt sparket i gang. Silkeborg møder her FC Helsingør i første spillerunde, og den kamp spilles fredag den 11. september klokken 19.00.
Læs også:Bundesliga-klub har kontaktet Silkeborg IF - vil udleje talenter