Både Hvidovre og HB Køge er en del af nedrykningskampen i NordicBet Ligaen, og søndag var sidstnævnte tæt på at spille sig markant tættere på overlevelse.
Det lykkedes dog ikke, og en sen scoring betyder, at både Hvidovre og HB Køge måtte tage til takke med et point efter deres møde.
Læs også:Avis: FC Midtjylland vil sende talent på græs i anden Superliga-klub
Trods mange chancer til værterne fra Hvidovre var det HB Køge, der scorede kampens første mål kort efter pausen. Den scoring stod Jubril Adedeji for, da han bragede bolden i mål knap fem minutter efter pausen.
Med tyve minutter igen fik HB Køge imidlertid sværere arbejdsbetingelser, da Stephan Petersen blev udvist for en voldsom tackling, der altså resulterede i et direkte rødt kort.
Efterfølgende lagde Hvidovre pres på, og det gav pote i sidste ende. I kampens sidste minut var Aleksander Lazarevic nemlig på pletten og sendte kuglen i kassen. Dermed stod det 1-1.
I overtiden blev der ikke scoret yderligere, og det endte i en pointdeling. Hvidovre er fortsat på niendepladsen i rækken, hvor de er to point foran Nykøbing FC på tiendepladsen, som giver nedrykning. Nykøbing har også spillet en kamp færre.
HB Køge er imidlertid på syvendepladsen, men har kun fire point ned til Nykøbing FC.
Læs også:Optakt: Silkeborg IF - Lyngby Boldklub
Læs også:Esbjerg-chef holder døren åben for salg af profiler