Video : Tipsbladet
1. division

Portugiser bliver assistent for Skarbalius

36-årige Daniel Gonçalves er ny assistent i HB Køge, hvor han bliver anden assistent med speciale i fysisk træning og analyse.

Morten Karlsen valgte tidligere på måneden at sige stop i HB Køge, og Auri Skarbalius blev ikke længe efter præsenteret som hans afløser.

Fredag kan NordicBet Liga-klubben så oplyse, at man har forstærket trænerteamet omkring Skarbalius, da 36-årige Daniel Gonçalves bliver ny anden assistent med speciale i fysisk træning og analyse.

Sådan lyder det på klubbens hjemmeside.

Læs også:Hvidovre-keeper med udløb: Er åben for det meste

- At få Gonçalves ind var en mulighed, der normalt ligger uden for vores rækkevidde. Så da den mulighed bød sig via vores netværk i Capelli Sport, var det helt naturligt at sige ja. Han har evner og erfaringer, der normalt ikke høre hjemme på dette niveau. Vi er derfor rigtig glade for at kunne byde velkommen til ham, siger administrerende direktør Per Rud.

Gonçalves kommer til fra colombianske Real Cartagena, hvor han siden 2013 har været assistentræner.

Tidligere har han arbejdet for den portugisiske storklub Sporting Clube de Portugal, og han glæder sig nu til at komme længere nordpå.

Læs også:AaB-midt har lært af sommerinteresse: Jeg skal ikke bruge tid på det

- Jeg har altid haft lyst til at bo i de nordiske lande. Her får jeg lov til at opleve fodbold på en anden måde og en anden fodboldvirkelighed. Da jeg fik muligheden for at komme på besøg, følte jeg mig fra første øjeblik velkommen.

I perioden 2005 til 2011 arbejdede Gonçalves på klubbens akademi. I 2012 blev han en del af førsteholdet.

Læs også:Helsingør-amerikaner skifter til MLS-klub

Læs også:12. december: Anføreren, der så fansene i øjnene i gudsforladte HB Køge

Læs også:10. december: Brøndby-boss kørte forkert, da han skulle købe Makienok