Man skal altid passe på med at love for meget i sin overskrift, og selvom det kun blev til 30 minutter for A-landsholdet, så er den tidligere Brøndby-back uanset set hvad tidligere landsholdspiller.
Han har i de seneste år spillet i den bedste svenske række for Helsingborg, men det er nu et overstået kapitel, da han nu skal tørne ud på vestegnen igen. Denne gang er det dog ikke Brøndby, men i stedet er der tale om Hvidovre.
Læs også:Svenn Crone stikker til sin chef: Jeg er ikke blevet fair behandlet
Det fortæller sportschef Peter Lassen i et interview med Hvidovre Avis.
- Jeg ser det som lidt af et scoop, at vi nu kan præsentere Anders som Hvidovre-spiller, vi får en bund rutineret højre back, der også kan dække midtstopperpositionen, idet han har prøvet næsten det hele herhjemme og i Sverige, hvor det er blevet til over 200 kampe i den bedste række og sågar en landskamp, lyder det fra Peter Lassen.
Læs også:Udløbet Silkeborg-spids skal spille med Lindegaard og Randrup
Skiftet sker desuden efter man har ophævet kontrakten med Emil Vatani, og derfor har man skulle finde en ny højre back til holdet, og her lykkedes det altså at få overtalt Randrup til at vende tilbage til dansk fodbold.
Randrup kan givetvis allerede komme i kamp for Hvidovre onsdag, hvor de møder Boldklubberne Glostrup Albertslund i pokalturneringen.
Læs også:Mellberg usikker på fremtiden i danskerklub efter endnu et nederlag
Læs også:Avis: AIK præsenterer FCK-spiller i næste uge
Læs også:Tidligere Superliga-spillere sendte Malmö på førstepladsen