Det kom onsdag frem, at Hans Christian Bernat havde spillet sin sidste kamp for OB i denne omgang, og at han forlader klubben. Torsdag er det kommet frem, at han fortsætter karrieren i bulgarsk fodbold.
Her bliver det for Botev Plovdiv, som har præsenteret Bernat på klubbens hjemmeside.
Den bulgarske klubs sportsdirektør Artur Plalek glæder sig i den forbindelse 'ekstremt' over, at det er muligt for dem at byde HC Bernat velkommen i klubben.
- Han er en ung målmand med uvurderlig erfaring fra den danske liga og de danske ungdomslandshold. Han har en fantastisk fysik, gode kvaliteter og et enormt potentiale, som vi glæder os til at udvikle yderligere, siger han og slår fast, at Bernat er motiveret og kommer til klubben med stor energi.
- Vi ved, at han kan tage det næste skridt i sin karriere i Botev. Vi kender hans kvaliteter og er sikre på, at vi sammen kan hjælpe ham med at forbedre sit spil yderligere, så han kan nå til næste niveau. Vi glæder os til, at Hans Christian vil bidrage til vores klubs fremtidige succeser, lyder det fra Platek.
Det er desuden deres tredje sommerindkøb allerede efter ankomst fra Aleksa Marash og Alen Korošec
I sidste sæson blev de nummer syv i grundspillet af den bedste bulgarske række, som gav adgang til spil om Conference League-pladser, men det lykkedes ikke for dem.
Det blev til 55 OB-kampe for Bernat, som han havde været en del af siden 2016.