Video : Tipsbladet
1. division

Næstved solgte angriber via WhatsApp

Næstved gjorde brug af appen WhatsApp i forbindelse med salget af brasilianske Rafaelson.

Næstved råder ikke længere over brasilianske Rafaelson.

Den 22-årige angriber blev søndag solgt til Nam Dinh FC, der spiller i den bedste, vietnamesiske række, hvorfor Rafaelson forlader Næstved efter 26 kampe og fem scoringer.

Læs også:Klub i 1. division: Forstærker sig med 28-årig tysker

Det var Rafaelsons egen agent, der satte gang i handlen. Denne blev noget atypisk forhandlet på plads via appen WhatsApp, og det skabte en række komplikationer undervejs, afslører sportschef Peter Dinesen.

- Det har været en udfordring, men vi har klaret det over WhatsApp (en international kommunikations-app, red.). Der har været lidt misforståelser undervejs, men vi fik klaret det hele, og det har været spændende at prøve, siger han til Sjællandske.

Læs også:Moos om Næstved-exit: Løfter er ikke blevet overholdt

I interviewet med Sjællandske fortæller Peter Dinesen desuden, at salget afgiver nogle lønkroner, der giver Næstved mulighed for at gå på jagt efter en eller to afløsere.

Næstved overvintrer på 11. pladsen i NordicBet Ligaen.

Læs også:Næstved Boldklub henter tysk venstre back

Læs også:Brasilianer nærmer sig Næstved-exit

Læs også:Officielt: Næstved sender angriber til Vietnam