Når Næstved Boldklub i næste sæson skal forsøge at spille sig tilbage i NordicBet Ligaen, bliver det med en ny mand i kassen.
Målmand Viktor Anker vender tilbage til Næstved Boldklub, som han senest spillede for på en lejeaftale i efteråret 2017.
Det skriver Næstved på sin hjemmeside.
Læs også:Lyngby-stopper med uvis fremtid: Mest stemt for at finde en dansk klub
- Næstved vil altid være en speciel klub for mig. Jeg har mange gode minder her fra, og det var her jeg begyndte at spille fodbold, så jeg er bare glad for at få chancen for at repræsentere klubben igen, siger Viktor Anker.
Den tidligere Brøndby-keeper forlod klubben fra den københavnske Vestegn for to år siden og skrev under på en aftale med FC Helsingør. Siden rykkede han til Hvidovre, og nu er han altså tilbage i Næstved, hvor han i øvrigt også spillede som ungdomsspiller.
Klubben er glad for tilføjelsen af keeperen.
Læs også:Hvidovre-sejr sender Roskilde og Næstved ned i 2. division
- Med Viktor får vi en keeper, som vi kender godt, og vi ved hvad han står for. Han passer perfekt i forhold til at indgå i vores i forvejen stærke keeper-team, så vi ser meget frem til at se ham tilbage i Næstved, siger sportschef Peter Dinesen.
Aftalen gælder for den kommende sæson.
Læs også:Holdkammerater anmelder Næstved-spiller for vold
Læs også:Quaye: Tidligere Næstved-ejere skal nok få deres penge
Læs også:Nye Næstved-ejere har ikke betalt tidligere ejere