NordicBet Liga-klubben Næstved Boldklub har gode tyske forbindelser, og dem har klubben endnu en gang trukket på.
Tirsdag har de grønblusede forstærket sig med den tidligere Hertha Berlin-spiller Marcus Mlynikowski, der slår sine folder på venstre back. Det melder Sjællandske Medier.
Læs også:Moos om Næstved-exit: Løfter er ikke blevet overholdt
Marcus Mlynikowski kan skrive Bundesliga-klubber som FC Union Berlin, Werder Bremen og Hertha Berlin på CV'et, men han har aldrig optrådt for klubbernes førstehold. I stedet har han spillet på reserveholdene og står noteret for næsten 150 kampe i den tyske Regionalliga. Det er også blevet til 38 kampe i landets tredjebedste række.
Nu skal Marcus Mlynikowski altså slå sine folder i Næstved Boldklub, hvor han har underskrevet en kontrakt på halvandet år.
Læs også:Klub i 1. division: Forstærker sig med 28-årig tysker
Marcus Mlynikowski har spillet en enkelt tysk U18-landskamp.
Læs også:Officielt: OB ansætter klubkoryfæ som ny sportschef
Læs også:Næstved: Dentz var den mest oplagte kandidat
Læs også:1. divisionsklub henter 30-årig træner i udlandet