Morten Bruun skulle være sportsdirektør i Silkeborg: Derfor gik det ikke
Morten Bruun er i dag en velkendt ekspertkommentator, men inden han kom i dén rolle, så havde han først 424 kampe for Silkeborgs førstehold, hvorfor han i dag også er lidt af en legende i den østjyske by.
Derfor var det også oplagt, at han skulle fortsætte med fodbold, da støvlerne blev lagt på hylden - og til at begynde med var det noget helt andet end medieverdenen, der var i tankerne, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet.
Læs også:Ekspert til AaB: Her er jeres nye træner
- Jeg var i en slags lære som sportsdirektør i Silkeborg. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der var for meget råddenskab i agentbranchen, så jeg sprang fra, lyder det fra Morten Bruun, som også er uddannet journalist.
I stedet blev det i første omgang til et par trænerjobs i både Silkeborg og Sønderjyske, men valget endte altså på den anden side af bordet, og han udtaler i den forbindelse, at han er glad for at have truffet det valg.
Læs også:Ekspert: De har ikke niveau til Superligaen
Endvidere fortæller Bruun, at han holder sig fra at spille golf eller være sammen med spillerne i Superligaen helt generelt, og derfor har han nu et repektfuldt og distanceret forhold til trænerne og spillerne.
I sin karriere i kommentator-verdenen har han tidligere været forbi DR, og nu er han hos Discovery, hvor den nuværende aftale udløber næste sommer.
Tilbage i 1992 var Morten Bruun med i Danmarks trup ved EM, hvor han dog ikke kom på banen i slutrunden, som endte med danske guldmedaljer.
Læs også:Morten Bruun om SønderjyskE's kovending: Er det ikke urent spil?
Læs også:Skadet Brøndby-spiller kan være færdig for i år
Læs også:Berørt Ståle Solbakken: FCK fortæller noget helt andet end vi aftalte