Video : Tipsbladet
1. division

Medie: Hobro har hollandsk angriber til prøvetræning

Hobro IK har for tiden 26-årige Jordie van der Laan til prøvetræning.

Hobro har sagt farvel til profiler som Emmanuel Sabbi og Ramus Minor Petersen, men der er også forstærkninger på vej til Superliga-nedrykkerne.

I hvert fald har man for tiden 26-årige Jordie van der Laan til prøvetræning. Det bekræfter spilleren selv over for Voetbal247.

Læs også:Lyngby har Superligaens laveste budget: Ikke os, der henter Zlatan

Angriberen har senest været på kontrakt i Kozakken Boys, hvor hans aftale udløb efter sidste sæson. I foråret var han udlejet til ASWH Ambacht i den tredjebedste, hollandske række, hvor det blev til to scoringer og tre oplæg i 18 kampe.

Hobro havde også van der Laan til prøvetræning sidste år, men dengang udmøntede det sig ikke i en kontrakt.

Læs også:Superligaen tillader også fem udskiftninger i 2020/21-sæsonen

Jordie van der Laan har desuden en fortid i de lavere hollandske rækker hos JVC Cuijk, Juliana '31 og Lienden, ligesom han har fået syv optrædener i landets næstbedste række for Telstar.

Van der Laans prøveperiode i det nordjyske kommer til at vare lidt mere end en uge, skriver det hollandske medie.

Læs også:Vejle spiller fire træningskampe på syv dage: Det er trænerens ønske

Læs også:Viborg jagter oprykning til Superligaen: Alt andet vil være uambitiøst

Læs også:Missede afgørende Vejle-kampe efter skalle: Det ærgrer mig stadig