FC København har mandag fået styr på, hvem klubbens cheftræner skal være for fremtiden, da Jess Thorup er blevet ansat. Dog mangler man stadig at få styr på, hvem han skal have som assistenttræner.
Her lader det til, at den forhenværende FCK-assistent Jacob Neestrup er højt på ønskelisten. Ifølge B.T. har københavnerne forsøgt at hente ham tilbage fra Viborg, hvor han er cheftræner, men deres bud på ham var tilsyneladende alt for lavt.
Læs også:Boilesen om Thorups FCM: Det var det år, vi spillede ad helvede til
Tilmed skulle det ifølge omtalte medies oplysninger være tale om 'fornærmende lidt' for den sum, som de ville give for at få Neestrup tilbage til FCK, og for sportschefen i 1. divisionsklubben, Jesper Fredberg, ligger det ikke lige for, at de skal af med deres træner.
- Nees (Neestrup, red.) er cheftræner her i Viborg FF, og det er han også i morgen. Derudover har jeg ingen kommentarer, lyder det fra Fredberg til B.T.
Læs også:Kvist: Vi er gået fra 'det der var' til noget andet af en grund
Neestrup og Viborg har da også gang i en god sæson i landets næstbedste række, hvor midtjyderne er ubesejrede og på førstepladsen med 26 point ud af 30 mulige.
Jess Thorup havde første dag på træningsbanen i FCK mandag formiddag, hvor han blandt andet havde den afgårende vikar-træner Hjalte Bo Nørregaard med sig på græsset.
Det var i sommeren 2019, at Jacob Neestrup skiftede fra assistentposten i FCK til cheftræner-rollen i Viborg.
Læs også:Overrasket FCK-profil: Havde ikke peget på Thorup for to dage siden
Læs også:Steinlein: Thorup vil blive behandlet kærligt og kontant på søndag
Læs også:FCK-profil: Thorup kan få os tilbage på guldsporet