Vendsyssel FF har onsdag formiddag fyret trænerteamet, men allerede nu er afløserne på plads. Det meddelte klubben selv, og nu sætter Nordjyske navn på det kommende trænerteam.
Således bliver Lasse Steensgaard ny cheftræner og erstatter altså Johnny Mølbys rolle i Vendsyssel FF ifølge avisen.
Læs også:Også sportsdirektøren har fået sparket i Vendsyssel
Lasse Steensgaard, der er 37 år, blev for nylig fyret i AaB, hvor han var assistenttræner og tidligere har været ungdomstræner. Han har også tidligere været i svensk fodbold.
Vendsyssel FF har efter sigende også fundet deres nye assistenttræner hos deres nordjyske nabo. Det bliver David Olsen, som kommer fra en rolle som U19-træner i AaB, skriver Nordjyske.
Læs også:Efter skuffende sæson: Vendsyssel fyrer Johnny Mølby
Vendsyssel er aktuelt nummer seks i NordicBet Ligaen, efter at de i sidste sæson rykkede ud af Superligaen.
Læs også:OB’er erkender: Der har været for langt mellem snapsene
Læs også:Udlejet AaB’er om fremtiden: Kommer nok en afgørelse inden for et par uger
Læs også:Dal efter nyt Fredericia-nederlag: Vanvittigt at snakke om krise