Kasper Pedersen er ny mand i Esbjerg fB, idet forsvarsspilleren med øjeblikkelig virkning skifter fra AaB på en aftale frem til 2023.
Det oplyste klubben fredag aften på sin hjemmeside.
Læs også:Udlejet fra FCM for fjerde gang: Jeg trænger til noget permanent
Den 28-årige forsvarsspiller glæder sig over skiftet, selvom han tager en tur ned i 1. Division. Målet er da også at vende tilbage til Superligaen.
- Jeg er glad for at være ny mand i EfB, som er en traditionsrig og stor klub. Der er store ambitioner her, og på den korte bane er der et erklæret mål om at rykke tilbage i Superligaen allerede til sommer, hvilket jeg vil gøre alt for, vi lykkes med.
Læs også:Forsvarsspiller er på vej væk fra AaB
- Nu glæder jeg mig bare til at møde mine nye holdkammerater og komme godt i gang, siger Kasper Pedersen, der har fået nummer 32.
Kasper Pedersen har spillet i AaB hele karrieren, hvor det er blevet til 144 3F Superliga-kampe med 12 mål til følge.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:SønderjyskE og OB delte i kold testkamp
Læs også:Mangeårig Superliga-spiller stopper karrieren: Skal være politimand