Kampprogram offentliggjort: Her er første spillerunde i NordicBet Ligaen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Kampprogram offentliggjort: Her er første spillerunde i NordicBet Ligaen

Kampprogrammet for NordicBet Ligaen er offentliggjort. Første runde byder blandt andet på et opgør mellem Hobro IK og Viborg FF.

Mens der fortsat mangler en enkelt kamp i Superligaen, er NordicBet Ligaen færdigspillet, og i Danmarks næstbedste række ser man allerede frem mod den kommende sæson. 

Tirsdag har Divisionsforeningen offentliggjort kampprogrammet, og første runde byder på et par interessante slag.

Det er værd at bemærke, at de to rivaler fra trekantsområdet Kolding IF og FC Fredericia tørner sammen, mens to af de største oprykningsfavoritter, Hobro IK og Viborg FF, også møder hinanden.

Læs også:Bo Henriksen stopper i AC Horsens, når kontrakten løber ud næste år

De øvrige Superliga-nedrykkere Esbjerg fB og Silkeborg IF møder henholdsvis Skive IK og FC Helsingør. Dermed får Helsingørs oprykkere altså en hård start på tilværelsen i Nordic Bet Ligaen.

Her er kampprogrammet i første spillerunde:

FC Fredericia – Kolding IF
HB Køge – Hvidovre IF
Hobro IK – Viborg FF
Skive IK – Esbjerg fB
Fremad Amager – Vendsyssel FF
FC Helsingør – Silkeborg IF

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - juli

De eksakte datoer for NordicBet Ligaen er endnu ikke helt på plads, men landets næstbedste række ventes at gå i gang i weekenden 12.-13. september. Alle kampe kan ses på Viaplay.

Efter de første 22 runder deles NordicBet Ligaen op i to, hvor de seks øverste spiller oprykningsspil, mens de nederste kæmper for at undgå nedrykning. Der skal findes to direkte oprykkere og to direkte nedrykkere.

Læs også:Fremad Amager-målmand: Kasper Fisker må kæmpe for at komme på holdet

Læs også:Sjældent tidligt karrierestop: AaB-spiller stopper som 25-årig

Læs også:Nyt klubskifte på vej: David Boysen er færdig i Israel