Johnny Mølby er en oplagt kandidat til at overtage den ledige trænertjans i FC Fredericia, og i et interview med Vejle Amts Folkeblad taler den jobløse cheftræner varmt om NordicBet Liga-klubben.
I går, mandag, mistede FC Fredericia cheftræner Jonas Dal, der rykker til AC Horsens, og det er altså det, der har sat gang i spekulationerne om trænerposten. Klubbens direktør har udtalt, at man leder efter en dansk træner, og det krav oplyser Mølby altså.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Over for Vejle Amts Folkeblad vil den ledige træner dog ikke kommentere på, om han er blevet kontaktet af FC Fredericia. Til gengæld slår han fast, at han er klar til et nyt job, mens han også taler varmt om klubben.
- Jeg kender meget til Fredericia, for jeg er kommet der meget. Det er en god klub med et godt miljø. Og man hører aldrig om nogen, der ikke er glade for at være der. Det siger meget om, hvad det er for en klub, lyder det fra Johnny Mølby.
Senest har den 51-årige træner stået i spidsen for Vendsyssel FF i NordicBet Ligaen, men her blev han fyret i juli ovenpå en skuffende sæson.
Tidligere har han også været cheftræner for AC Horsens og Viborg FF i Superligaen.
Læs også:Fredericia-anfører begræder og respekterer Dal-skifte
Læs også:AC Horsens-spiller kender Jonas Dal: Han råber ikke lige så højt som Bo
Læs også:Spændt Jonas Dal: AC Horsens er meget mere end lange bolde og indkast