De fører 1. division, har ikke tabt i hele efteråret og virker i den grad til at være på vej mod en retur til Superligaen - alligevel skal der forstærkninger til i januar, hvis det er muligt for Viborg FF.
Det siger sportschef Jesper Fredberg til Viborg Stifts Folkeblad.
Læs også:Tidligere AaB- og OB-spiller tager til Færøerne
Først og fremmest skal Fredberg naturligvis have besat det ledige trænersæde, efter Jacob Neestrup er rejst tilbage til København og er blevet assistenttræner for FCK, og samtidig arbejdes der på transfermarkedet med mulige forstærkninger, lyder det fra Fredberg.
- Vi kan nok ikke hente Christian Eriksen, men vi vil gerne se, om vi kan hente spillere på et niveau, så de kan skærpe konkurrencen eller måske endda toppe vores niveau, siger Jesper Fredberg til Viborg Stifts Folkeblad.
Læs også:Jess Thorup om omdiskuteret skifte: Jeg vidste, at jeg ville blive skudt på
Viborg ligger lige nu side om side med Esbjerg i toppen af 1. division - de to klubber har syv point ned til Silkeborg IF, der ligger nummer tre i rækken. To hold rykker til sommer op i Superligaen.
Læs også:Lettet Arsenal-træner: Håber, det kan være vendepunktet
Læs også:Arsenal bryder skidt stime og vinder London-derby
Læs også:Trods udvisning: Aston Villa fortsætter flot stime mod Crystal Palace