Hvidovre IF kæmper for overlevelsen i NordicBet Ligaen i denne sæson, og efter at de tirsdag aften sikrede sig et point mod Vendsyssel FF, er de nu over nedrykningsstregen for en stund.
Det var ellers Vendsyssel FF, der scorede det første mål i opgøret, da lejesvenden fra AaB Wessam Abou Ali scorede sit 10. sæsonmål tidligt i anden halvleg.
Læs også:Overraskelse i 1. division: Topholdet Vejle floppede hjemme
Nordjydernes føring var dog kortvarig, for blot to minutter efter blev der bragt balance i regnskabet. Her var det Mikkel Nøhr, der scorede for Hvidovre IF.
Der blev ikke scoret mere, og begge hold henter et point. Det betyder, at Hvidovre IF overhaler HB Køge og rykker op på niendepladsen i NordicBet Ligaen. HB Køge har dog spillet en kamp færre og kan overhale Hvidovre IF igen, hvis de formår at besejre FC Fredericia onsdag.
Læs også:Vejle Boldklub-profil vil til EM - oprykning skal bane vejen
Målrig deler i Nykøbing
Tirsdag aften tørnede Nykøbing FC og Kolding IF også sammen i NordicBet Ligaen, hvor det ligeledes sluttede med en pointdeling.
Begge hold scorede to gange i opgøret, hvor Nykøbing ellers bragte sig foran to gange i kampen. Efter det opgør er Nykøbing FC på ottendepladsen i NordicBet Ligaen, mens Kolding IF er nummer fire. Der er imidlertid blot otte point mellem de to hold.
Læs også:Morten Bruun: Jeg letter på hatten for EfB-truppen, hvis de undgår nedrykning
Læs også:500 får snart adgang: Men stor usikkerhed truer Superligaen
Læs også:Sprøjtet til med ketchup: Herfølge Boldklubs klubhus udsat for hærværk