Hvidovre IF kæmper en indædt kamp for at undgå nedrykning, men uanset om det i næste sæson kommer til at stå på NordicBet Liga- eller 2. divisionsfodbold, bliver det med Per Frandsen i spidsen.
Det oplyser klubben onsdag på sin Facebook-side.
Læs også:Tættere på oprykning: Vejle vinder efter kæmpe målfest mod Hvidovre
50-årige Frandsen har stået i spidsen for Hvidovre IF siden 2017. Han har tidligere været cheftræner for HB Køge, AB og Brøndbys U19-hold.
- Jeg har været rigtig glad for de første tre år i klubben og glæder mig til at fortsætte. Vi har nogle dejlige mennesker omkring os og et godt mandskab. Vi har måske ikke de bedste betingelser eller lige så stor økonomi som nogle af de andre klubber, men folk knokler virkelig for klubben og hinanden, siger han til Hvidovre Avis.
Læs også:Silkeborg-chef satser på lynoprykning trods forandret trup
Hvidovre har også forlænget med Christian Grønbæk, der er både talentchef og assistenttræner for Frandsen.
- Jeg synes, de to supplerer hinanden rigtig godt. Det er noget, vi kan se i det daglige på træningsbanen og i kampene. Udover at begge har den højeste træneruddannelse (P-licens, red.), er det også to meget dedikerede mennesker, der arbejder hårdt for at udvikle klubben og holdet, siger formand Martin Krogh-Jensen til avisen.
Hvidovre har fire point op til Nykøbing FC over nedrykningsstregen med otte kampe tilbage.
Læs også:Ærlig FCK-angriber: Jeg har været en uge fra at skifte til Brøndby
Læs også:Lettede Næstved-profiler efter fyring: Der har været en diktatorisk kultur
Læs også:Abou Ali om fremtiden: Der er en lille dialog med AaB