Video : Tipsbladet
1. division

Hobro åbne for forlængelse af Enevoldsen-aftale

Hobro IK er åbne for at forlænge aftalen med Thomas Enevoldsen, der skal spille efteråret i den nordjyske klub på en lejeaftale.

Thomas Enevoldsen er tilbage i dansk fodbold for en stund. Den tidligere AaB-mand skal tilbringe efteråret på en lejeaftale i Hobro IK, der spiller i den næstbedste danske række.

Lejeaftalen er kommet i stand, da der er usikkerhed omkring coronasituationen i USA, hvor Thomas Enevoldsen er på kontrakt hos Orange County, og af den grund har han ønsket at tilbringe efteråret i Danmark.

Læs også:Enevolden om Hobro-skifte: Jeg er 15 år for gammel til AaB

Men hvis det kan blive aktuelt, er Hobro IK ikke afvisende over for en forlængelse af samarbejdet.

- Lejeaftalen er i første omgang resten af året, men vi er åbne for en forlængelse, hvis dette kan blive relevant, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til Hobros hjemmeside.

Læs også:Hareide om Bendtners eskapader: Synd det kan ødelægge karrieren

Samtidig glæder Hobro-bossen sig over tilgangen af angriberen, der har mere end 150 Superliga-kampe på cv’et.

- Thomas er en dygtig og erfaren spiller, som vi især kender fra Superligaen og vores kampe mod AaB. Thomas kommer med en masse erfaring fra ind- og udland og har prøvet meget i sin karriere og vi er sikre på at han kan tilføje en ekstra dimension til vores fodboldhold. Han er en målfarlig spiller, der kan skabe det uventede, men samtidig kan han give stabilitet og ro i kampene, siger Jens Hammer Sørensen.

Foruden AaB og nu Hobro har Thomas Enevoldsen, 33 år, også spillet i Holland, Belgien og USA. Han har også 11 landskampe for Danmark på cv'et. 

Læs også:Thomas Enevoldsen vender hjem til Danmark på en lejeaftale