HB Køge skal have ny træner.
Chefen i de sidste to og et halvt år, Henrik Lehm, stopper i klubben, og den nye mand præsenteres klokken 12.00.
Henrik Lehm har selv ønsket at stoppe, fordi han bor i Odense og har følt, at turen frem og tilbage har været udmattende.
- Henrik har opsagt sin stilling som cheftræner for HB Køge efter denne sæson helt efter reglerne, og det har vi selvfølgelig taget til efterretning. Vi har kun godt at sige om det arbejde som Henrik har stået for i gennem perioden. Henrik har ydet hårdt og kompetent arbejde fra dag 1, og været med til at løfte hele klubben. Vi kommer til at savne ham her i klubben, for udover at han har været således dygtig i jobbet, så har levet og åndet klubbens værdier, og været særdeles afholdt i organisationen med hans altid gode humør, siger sportsdirektør Per Rud til klubbens hjemmeside.
- Der er intet dramatisk i, at jeg ønsker at stoppe i HB Køge. Jeg har nu i 6½ år kørt langt til og fra arbejde fra min bopæl i Odense. Først til Hjørring, så AB, derefter Brøndby og nu til sidst til HB Køge. Disse mange timers transport har betydet, at jeg ikke har været meget hjemme, og jeg syntes, at jeg skylder min familie, at de ser lidt mere til mig, siger Henrik Lehm.
Klubben endte sæsonen i NordicBet Ligaen som nummer fem.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.