Han har spillet mere end 150 kampe i den bedste hollandske række, men nu skal Lorenzo Burnet gøre sig i den næstbedste danske række. Den hollandske venstre back skrevet under på en kontrakt med HB Køge, der gælder for resten af denne sæson.
Det oplyser 1. divisionsklubben på sin hjemmeside.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Lorenzo Burnet kommer til HB Køge, efter at klubbens venstre back Nicholas Marfelt er blevet skadet, fortæller direktør Per Rud til klubbens hjemmeside.
- Vi har en bred og konkurrencedygtig trup, men da Nicholas Marfelt blev skadet valgte vi at se os om efter en erstatning, som kan være med til at skærpe konkurrencen på venstre back, siger Per Rud og tilføjer:
Læs også:EfB snublede mod Kolding: Hobro tog flot sejr mod HB Køge
- Med Lorenzo får vi en meget rutineret forsvarer, som har virkelig stor erfaring fra hollandsk fodbold. Mere end 160 kampe i Æresdivisionen borger for kvalitet. Han er en offensivt indstillet back, som allerede har efterladt et rigtig godt indryk.
Den 29-årige hollænder har en fortid i Ajax som ungdomsspiller, mens han har spillet for FC Groningen, Excelsior, NEC og senest FC Emmen i Æræresdivisionen. Han havde kontraktudløb hos sidstnævnte i sommer og kommer til Køge på en fri transfer.
Læs også:Fredericia henter tidligere Brentford-dansker
Læs også:Dansk talent skifter til Serie A-klub