Der er forhåbentlig snart fodbold på dansk jord igen. Flere Superliga-klubber har i de seneste dage hentet spillere tilbage fra hjemsendelse, og Divisionsforeningen meddelte fredag eftermiddag, at de satser på Superliga-start den 29. maj.
Det er fortsat uvist, hvornår NordicBet Ligaen starter, men i Kolding IF håber man, at der ikke går lang tid. Derfor har Kolding også tilbagekaldt sine førstholdsspillere fra og med mandag den 4. maj. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
Læs også:NordicBet Liga-klub har fået tilført millioner
Kolding IF meddeler, at de vil følge både Divisionsforeningen og myndighedernes anbefalinger og uddyber:
- For at mindske smitterisikoen vil spillerne blive opdelt i tre grupper af syv spillere med en eller to trænere tilknyttet. Træningen vil foregå forskudt for grupperne, og kun to grupper vil blive trænet om dagen. Både på og uden for banen vil kontakt mellem grupperne blive undgået. Kolding IF har ligeledes påbudt spillerne en række forhold, således at al ophold på stadion omkring træningen mindskes.
Læs også:NordicBet Liga-klub tager ingen chancer: Alt aflyst i to uger
Kolding IF er efter 20 spillerunder nummer fire i NordicBet Ligaen med 30 point.
Læs også:Tidligere Superliga-keeper sat af i 1. divisionsklub: Jeg blev sorteper