Azrudin Valentić har haft stor succes som cheftræner i Fremad Amager i denne sæson. Amagerkanerne overvintrer som nummer fem i 1. division, og holdet er nået til kvartfinalen i pokalturneringen efter en flot sejr over Brøndby IF i seneste runde.
Det bliver dog ikke Azrudin Valentić, der skal gøre arbejdet færdigt.
Bosnieren er nemlig færdig som cheftræner i Fremad Amager, og i stedet skal han stå i spidsen for den bulgarske klub PFC Botev Plovdiv. Det skriver newsbeezer, der flankerer sin artiklel med et billede af Azrudin Valentić ved torsdagens træning i den bulgarske klub.
Fremad Amager er ejet af det Monaco-baserede selskab SCP Waterfront med Jerome Solamito i spidsen, og selskabet ejer ligeledes PFC Botev Plovdiv. Det er således baggrunden for, at Azrudin Valentić nu rykker fra Danmark til Bulgarien.
Fremad Amager har ikke selv meldt noget ud om Azrudin Valentić exit, men også den svenske journalist Daniel Kristoffersson har omtalt det på Twitter.
Azrudin Valentic, som tidigare varit i BP, Dalkurd och senast i danska Fremad Amager, har ett nytt tränarjobb. Han tar över Botev Plovdiv i Bulgarien. Klubben har samma ägare som Fremad Amager.
— Daniel Kristoffersson (@DKristoffersson) January 7, 2021